En 52-årig er forsvundet. Han gik i nedtrykt sindstilstand.
Tirsdag sidst på eftermiddag efterlyser Østjyllands Politi en 52-årig mand, der er er forsvundet. Det oplyser politiet selv på Twitter.
Det drejer sig om Søren Strand, der er forsvundet fra den lille by Fårup ved Randers.
Han har forladt sit hjem i nedtrykt sindstilstand, derfor efterlyses han nu.
Søren Strand beskrives som:
Mand, 52 år
185-190 cm høj
Alm. bygning
Kort gråt hår.
Bærer sorte briller.
Iført en grå/sort hue. Armygrøn Helly Hansen jakke, grå bukser og sort gummistøvler.
Har du set Søren eller ved du, hvor han befinder sig? Så kontakt straks Østjyllands Politi. Betjentene sidder klar til at besvare dit opkald på telefon 114.